|
Carlshøj C Afdelingsbestyrelsen
Referat af bestyrelsesmøde 8. marts 2011 Tilstede: Pia Routhe, Søren Christiansen, Søren Hansen, Niels Nielsen, Keld Nielsen, Christian Samuel, Annika Aaes, Helle Hjorting (Boligkontoret) og Tine Sørensen (referent)
1.
Godkendelse af dagsorden Godkendt.
2.
Godkendelse af referat Godkendt. 3.
Nyt fra funktionærerne Der er indhentet tilbud på at indstille ventilation i bad og køkken, så det suger med differentieret kraft henover døgnet, således at det suger mere f.eks. om morgenen, når folk bruger badeværelser og igen om aftenen, når der laves mad. To kældertrapper trænger til renovering, nr. 46 og 53. Der er afsat midler i budgettet til renovering af trapper, men da budgettet ikke forventes at række til fuld renovering af to trapper, bedes Annika kontakte Kim Svarre mhp. at undersøge, om der er mulighed for at fremskaffe midler til renovering af begge trapper. Annika sørger for, at der skiltes på trapperne med det samme, så de benyttes mindst muligt. Der er indhentet tilbud på styning af plataner på P-pladsen på torvet og ved blok 18, og tilbuddet er accepteret. 4.
Nyt fra administrationen Indkaldelse til ekstraordinært beboermøde den 23. marts kl. 19.00 i Cykelhuset om efter isolering. David Damgaard fratræder sin stilling med udgangen af april, og stillingen er slået op, og der er modtaget ansøgninger, som gennemgås af Boligkontoret. 5.
Orientering fra formanden Forlængelse af kommunens tilladelse til at lukke skaktene er givet. Hærværk på et vandrør i blok 17. Beboer skal betale reparation. Der blev gjort opmærksom på, at der er blevet stjålet nummerplader på P-pladsen.
6.
Økonomi Selskabets budget er udarbejdet, og behandles i Organisationsbestyrelsen tirsdag den 15. marts. Derefter udarbejdes afdelingens budget, og afdelingsbestyrelsen mødes den 4. april kl. 17.00 for gennemgang. 7.
Forretninger Kiosken er overtaget af Købmanden, så han fremover har begge butikker. 8.
Beboerhenvendelser Henvendelse fra beboer i blok 19, der er utilfreds med proceduren omkring automatisk sæbedosering og forhøjelse af vaskemaskine i vaskeriet blokken. Da bestyrelsen har konstateret, at vi har begået en proceduremæssig fejl, gives der igen mulighed for at bruge egen sæbe til den tidligere pris, og der stilles forslag til beboermødet om montering af automatisk sæbedossering. Boligkontoret sørger for at svare beboeren. Bestyrelsen kan samtidig konstatere, at vi har begået en fejl i forhold til indførelse af reservationstavle i vaskeriet i blok 19, og reservationsmuligheden vil blive afkoblet. Den pågældende beboer, der bad om reservationsmuligheden, opfordres af Boligkontoret til at stille det som forslag til beboermødet. 9.
Planlægning af beboermøde Udkast til indkaldelse til ordinært beboermøde den 26. april blev godkendt. 10.
IT Man har aftalt i driftsgruppen, at det undersøges, om telefoni og internet kan gøres billigere. Carlshøj C har ikke tænkt sig at skifte TV-selskab, da vi har en meget fordelagtig pris. Der vil på infokanalen komme en lyd fra en radiokanal. 11.
Varmecentralen og varmeregnskab Varmeregnskabet er modtaget, og det kan konstateres, at ingen beboere har fået ekstra regninger og langt de fleste har fået penge tilbage, og flere beboere har fået store beløb tilbage. Boligkontoret undersøger, om der kan være fejl i regnskabet. 12.
Diverse udvalg og projekter Formanden kontakter Boligkontoret mhp. at få udarbejdet et alternativ til det allerede udarbejdede forslag, da forslaget ellers ikke vil blive stillet af bestyrelsen. 13.
Evt. Intet.
Referatet sendes til: afdelingsbestyrelsen, suppleanter, organisationsbestyrelsesformand, ejendomsinspektøren og Boligkontoret Danmark. |