Funktionærernes Boligselskab i Lyngby-Taarbæk Kommune er en almen boligorganisation stiftet i 1955.

Selskabet består af 1 afdeling - Carlshøj C med 95 boliger.
Selskabets boliger er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Selskabets formål er at opføre, vedligeholde og udleje almene boliger.
Selskabet har indgået en aftale med Boligkontoret Danmark, der varetager selskabets administration fra afdelingskontoret i Gl. Holte.

Repræsentantskabet

Selskabets øverste myndighed er repræsentantskabet, der vælger organisationsbestyrelsen (herunder formanden) og selskabets revisor, og foretager den endelige godkendelse af selskabets regnskab.

Repræsentantskabet består af organisationsbestyrelsens 5 medlemmer og 6 repræsentanter for beboerne valgt på det ordinære afdelingsmøde/beboermøde. Formanden for organisationsbestyrelsen er tillige formand for repræsentantskabet.

Organisationsbestyrelsen

Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af boligorganisationen og er ansvarlig for drift, budgetlægning, regnskabsaflæggelse og udlejning for selskabets afdeling.

Bestyrelsen er den formelle arbejdsgiver for ejendomsfunktionærer og ansvarlig for, at beslutninger i afdelingsbestyrelsen og på afdelingsmøder/beboermøder overholder gældende lovgivning.

Boligorganisationen
Udgave marts 2004